Konceptet med kardansk stammer tilbage til det tidlige 19. århundrede, hvor en englænder ved navn Francis Westley opfandt en "kardan", en kugle bestående af tre kugler, der kunne rotere frit i alle retninger. Dette design blev dog ikke udbredt, fordi det var dyrt at fremstille, og friktionen mellem kuglerne gjorde bevægelsen mindre jævn.
Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at en amerikansk opfinder fandt på et nyt design, der bestod af fire hjul, hver med et lille hjul vinkelret på hjulets plan, hvilket tillod hele enheden at bevæge sig i enhver retning. Dette design er kendt som "Omni Wheel" og er en af universalhjulets forgængere.
I 1950'erne opfandt NASA-ingeniøren Harry Wickham et endnu bedre kardanhjul, der bestod af tre skiver, hver med en række små hjul, der gjorde det muligt for hele enheden at bevæge sig i enhver retning. Dette design blev kendt som "Wickham Wheel" og er grundlaget for den moderne gimbal.
The Art of the Wickham Wheel
Ud over industri- og robotteknologien er kardansk også blevet brugt af nogle kunstnere til kreative bestræbelser. For eksempel har performancekunstneren Ai Weiwei brugt gimbals i sine kunstinstallationer. Hans værk "Vanuatu gimbal" er en kæmpe gimbal med en diameter på fem meter, som giver publikum mulighed for at bevæge sig frit på den.
Indlægstid: 27. november 2023